Om Christine Zabel

Min historie starter desværre et sted, der minder alt for meget om alt for mange andres historie.

Efter masser af år under uddannelse, fik jeg mit første konsulentjob og har sidenhen tilbragt mit arbejdsliv som konsulent og leder med at hjælpe forskellige brancher med tiltrækning, tilknytning, trivsel og forandringer. 

Jeg fik undervejs også to børn, tilegnede mig en lejlighed på en af de bedste beliggenheder på Frederiksberg og forsøgte at få livet til at gå op i en højere enhed med alt, hvad det nu indebærer – velvidende at jeg levede et liv i overhalingsbanen som småbørnsforælder og store ambitioner for mit liv.

Stille og roligt kom de første tegn på stress. Og senere også en autoimmun sygdom oveni – formentligt tricket af den stress og udbrændthed, jeg oplevede. 

Det var tid til at sadle om.

Siden min tid på psykologistudiet har jeg haft to interesser:

  • Arbejdslivet og organisationsforandringer
  • Det gode liv

Efter min omsadling er det lykkedes mig at kombinere netop de områder og hjælper virksomheder med at skabe trivsel gennem fokus på livskunst -kunsten at leve gode liv og at implementere det i deres strategiske arbejde med tiltrækning og tilknytning.

Der skal skabes bedre trivsel.

Vi skal stoppe den stress- og udbrændthedsepidemi, der hærger vores samfund. 

Virksomheder er nødt til at arbejde strategisk med, hvilket liv de tilbyder medarbejderne. Både for trivslen, men også for at kunne tiltrække og tilknytte den nødvendige arbejdskraft i et kraftigt konkurrencestyret arbejdsmarked.

Omkostningerne er for store, hvis vi ikke gør noget.

Baggrund

2023

Microsoft Certified: Functional CRM

2021:
Strategisk ledelse
DTU

 

 

2015
Cand.mag i psykologi & arbejdslivsstudier
Roskilde Universitet

2013
BA psykologi & arbejdslivsstudier
Roskilde Universitet

Min tilgang

Som du måske har forstået har jeg rødder i den klassiske organisationspsykologi, men mit afsæt er hovedsageligt i den positive psykologi – fordi jeg foretrækker at fokusere på det, der virker.

Jeg ved dog, at jeg adskiller mig, da jeg ikke tror på, at organisations-psykologien er holistisk nok – eller menneskelig nok for den sags skyld.

 

Derfor inddrager jeg særlig viden fra:

  • Livskunst fra filosofiens verden
  • Verdens 5 Blue Zones
  • De 8 dimensioner for velvære

 

Det gør jeg fordi, mennesket ikke kun tager dele af sig selv med på arbejde, men hele sig selv. Adskillelsen af privat- og arbejdsliv i menneskets forståelse af sig selv er i opløsning.

Det skal virksomhedernes strategiske arbejde med trivsel og tilknytning kunne rumme og tilgodese.

Nysgerrig på mere?

Skriv dig op til nyhedsbrevet og få info om:

Events

Viden om ‘livskunst’ i ledelse og organisationer

Foredrag